mennesker

Nye udfordringer - fra madlavning til rengøring

ISS_Jari_Kallioinen_01_1500px

Da coronavirus førte til restaurantlukninger, lykkedes det Jari Kallioinen, som har arbejdet i køkkenet i årevis, at tilpasse sig til situationen - og finde det positive i de usædvanlige omstændigheder - ved at blive rengøringsmedarbejder. 

Restauranterne lukkede, en efter en. De usædvanlige omstændigheder forårsaget af coronavirus førte til lukningen af både de private restauranter og flere ISS-kantiner. Som mange andre restaurantarbejdere rundt om i verden blev Jari Kallioinen, der arbejdede som kok, pludselig arbejdsløs.

 

Men før nødsituationen nåede at påvirke hans indtægter, ringede ISS for at give ham et tilbud. Hvad ville han sige til en midlertidig stilling som rengøringsvikar i et produktionsanlæg hos en kunde? Jari var vant til at rengøre køkkenet, men i stedet for at rengøre køkkendiske skulle han nu rengøre store overflader og gulvarealer i en bygning.

 

“ISS tilbød mig at blive rengøringsvikar. Jeg tænkte med det samme, at jeg var klar til at prøve noget nyt. Fordelen var, at transporttiden til mit arbejde ville blive væsentligt reduceret, fordi min nye arbejdsplads kun ligger tre kilometer fra mit hjem", siger Jari.

 

Renhed er kun en del af arbejdet

 

Jari, som har arbejdet i et køkken siden 1984, startede sin karriere i ISS i 2005, fordi hans venner anbefalede virksomheden til ham. Han har både arbejdet som kok og køkenchef. Han nyder både madlavningen og det sociale samvær på arbejdet.

 

"Jeg har været meget glad for at arbejde i ISS. ISS er en stor virksomhed, der giver medarbejdere mulighed for at rokere rundt. Ikke blot fra køkken til køkken, men også fra en stilling til en anden. Det giver mange karrieremuligheder."

 

Skiftet fra madlavning til rengøring skyldtes den exceptionelle situation forårsaget af coronavirussen og var overraskende nemt.

 

"Jeg har altid syntes om at gøre rent, fordi hygiejne er en vigtig del af madlavning. Som kok gør man altid rent, når man har lavet mad."

 

ISS er en stor virksomhed, der giver medarbejderne mulighed for at rokere rundt. Ikke blot fra køkken til køkken, men også fra en stilling til en anden.

Jari Kallioinen, ISS Finland

Før Jari startede i sit nye job, fik han en dags intensiv orientering om de opgaver, han skulle udføre, sikkerhedsforanstaltningerne og kendskab til kunden. Orienteringen var en hurtig introduktion til den nye stilling. Resten har han lært undervejs på jobbet. Hans nye kolleger tog godt imod ham og støttede ham.

 

Jari skal formodentlig arbejde et par måneder til som rengøringsvikar, før han vender tilbage til køkkenet. Han er åben over for nye udfordringer og har lært meget af det professionelle rengøringspersonale.

 

“Det er vigtigt at være initiativrig i denne stilling, fordi man arbejder selvstændigt. Mellem rengøringsvagterne taler jeg med mine kolleger i kaffestuen. Jeg beder rengøringskollegerne om gode råd til at gøre arbejdet bedre.”

 

"Learning by doing"-tilgangen

 

Trods jobskiftet er Jaris' arbejdstider de samme. Hans dag begynder kl. 6 om morgenen og slutter først på eftermiddagen. Den største forskel er arbejdets natur. Arbejdet i køkkenet kræver tæt samarbejde, mens Jari arbejder selvstændigt som rengøringsmedarbejder.

 

“Man kan lære meget i det job. Jeg er blevet mere bevidst om vigtigheden af rengøring. Hygiejne er blevet endnu vigtigere på grund af coronavirus-pandemien. Det er altafgørende for arbejdet på en fabrik eller et kontor.” 

 

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at få seneste nyt og indsigt fra ISS. Du kan framelde dig til enhver tid.

Historier om mennesker, steder og miljøet