I dag er Juan Martinez en erfaren vinduespudser hos ISS Spanien, hvor han er en del af et effektivt team, der er ansvarlig for at gøre rent i en bank i Madrid. For et par år siden var Juan arbejdsløs og desperat efter at finde arbejde. Problemet var, at Juan har problemer med sin korttidshukommelse. Han er i stand til at lære at gøre et arbejde. Men han kan ikke huske, om han har gjort det i dag.
Da Juan blev ansat af ISS Spanien, fandt hans manager Brigida Maldonado på en nem løsning: Et system med elastikker på dørh¨åndtag som påmindelse om, at Juan har gjort et rum rent. Den mulighed, Juan fik af ISS og Brigida, har påvirket hans liv positivt.
“Når man har et arbejde, har man det meget bedre. Man føler sig nyttig. Det har påvirket mit liv positivt at få et job. Jeg er glad for at arbejde i en virksomhed, hvor jeg føler mig godt tilpas. Jeg har det bedre og er mere afslappet end før", siger han.
En del af organisationskulturen Juan er en af næsten 2.000 handicappede, der arbejder hos ISS Spanien. Det svarer til omkring 5,5 procent af personalet. Det er meget mere end de 2 procent, der kræves af loven, men det er stadig mindre end virksomhedsmålet på 6,1 procent – svarende til den andel af den arbejdsdygtige befolkning, der er handicappede.
Ifølge Eulalia Devesa, Social Corporate Responsibility Director, handler mangfoldighed i ISS Spanien ikke om at nå resultater og mål. Det er resultatet af konstant opmuntring og støtte til en kultur, der omfatter mennesker med forskellige baggrunde og evner.
“Det primære formål er at inkludere alle medarbejdere på det menneskelige plan. Det er en del af vores organisationskultur at opbygge en inklusiv arbejdsplads, hvor folk kan føle samhørighed, føle sig værdsat og bidrage. Det er vi allesammen stolte af. Ja, vi har mål, politikker og processer, men det, der driver dem, er et engagement i mangfoldighed og inklusion på tværs af organisationen,” siger Eulalia.